Dalton Banden

1861 - 1937

www.sherif.dk

Grattan Dalton - Bill Dalton - Bob Dalton - Emmet Dalton - Charlie Pierce - Bill Doolin

Dalton banden bestod af de 4 brødre Grattan, Bill, Emmet og  Bob Dalton. De kom ud af en søskendeflok på 15. Forældrene var Lewis og Adeline Dalton. Adeline’s bror var far til Bob Younger, Cole Younger og James Younger som også blev en berygtet bande.

Grattan Dalton blev født i 1861, Bill blev født i 1863,Bob blev født i 1869 og Emmet blev født i 1871.

Deres bror Frank Dalton var vicesherif og arbejdede med Heck Thomas. I november 1887 blev Frank Dalton blev dræbt, da han var ved at arrestere en hestetyv. Grattan, Bob og Emmet arbejdede også en kort periode som lovhåndhævere. De blev dog senere tvunget til at forlade tjenesten, efter det blev afsløret at de var involveret i ulovligheder.

I 1891 røvede Emmet, Bob, Bill og Grattan Dalton et tog uden for Los Angeles. En mand (George Radcliffe) blev dræbt og Grattan blev fanget. Han blev idømt 20 års fængsel, men det lykkedes ham at flygte fra fængslet. I løbet af de næste 18 måneder hærgede Dalton banden Oklahoma, og begik tog- og bankrøverier. Bob Dalton var lederen af banden, som ud over de fire brødre talte folk som Bill Doolin, George Newcomb, Charlie Bryant, Bill Powers, Charlie Pierce, Dick Broadwell og William McElhanie.

Den 14. juli 1892 røvede banden et tog ved Pryor Creek og prisen på ”Dead or Alive” plakaterne blev herefter sat op til 5.000$ for Dalton brødrene. Emmet er senere blevet citeret for at have udtalt, at: ”en død eller levende plakat, gør en mand til lovligt bytte for enhver med en haglspreder, og derfor gør noget ved en lovløs’ sind. Den lovløse kan betegnes som være en levende død.”

Den 5. oktober 1892 besluttede Dalton banden at de ville røve to banken i deres hjemby Coffeyville. Emmet og Bob gik, forklædt som bankkunder, ind i the First National Bank, mens Grattan Dalton, Bil Powers og Dick Bradwell gik ind i the Condon Bank. Men mændene blev genkendt af en forbipasserende, som alarmerede byens befolkning.

Byens mænd hentede deres våben og ventede på at Dalton banden skulle komme ud fra de to banker. Da banden kom ud fra bankerne, startede en større skudveksling hvor fire medlemmer af Dalton banden blev skudt: Bob Dalton, Grattan Dalton, Bill Powers og Dick Broadwell. Fire af de lokale mænd, Lucius Baldwin, George Cubin, Charles Conelly og Charles Brown blev også dræbt under skudvekslingen.

Emmet Dalton blev taget til fange, fundet skyldig i mord og idømt fængsel på livstid. Efter 14 år blev han løsladt og skrev i 1931 bogen ”When the Daltons Rode”.

Han døde i Los Angeles den 13. juli 1937.

Bill Dalton slap væk fra Coffeyville og blev senere medlem af Bill Doolin’s bande. Bill Dalton skød og dræbte vicemarshal Lafe Shadley i en skudveksling i Stillwater i Oklahoma.

Efter at have røvet the First National Bank i Lonview var Bill Dalton på flugt. Han blev dræbt af sherif Loss Hart den 8. juni 1894. 

Bill powers - Bob Dalton - Grat Dalton - Dick Broadwell