Daniel Boone

02.11.1734 - 26.09.1820

www.sherif.dk

Daniel Boone blev født i Reading i Pensylvania den 2. november 1734. Han og hans familie emigrerede til North Carolina i 1750 og byggede en gård ved Yadkin Dalen. Da han var gammel nok blev han jæger.

Han var en rigtig eventyrer, og meldte sig til en ekspedition ledet af Major Edward Braddock, som smed. Det var under denne ekspedition at Braddock blev dræbt den 13. juli 1755.

I 1767 udforskede Boone og to venner Kentucky. De blev imponerede over de flotte områder de opdagede, og ledte i september 1773 et hold af nybyggere fra North Carolina ind i Kentucky. Han var senere ansat ved det Transylvaniske firma, ejet af Richard Henderson og deltog her i kortlægningen af vildmarken. Han deltog i mange øvrige farefulde ekspeditioner.

I 1778 blev han taget til fange af Shawnee indianerne og blev ført til Detroit, men det lykkedes ham at flygte. Han vendte tilbage til Boonesborough, hvor han organiserede nybyggerne til at forsvare sig imod indianernes angreb. De følgende 5 år var Boone sherif i byen.

 

I 1799 flytte Boone til Missouri og 1814 tildelte kongressen ham 850 acres land i området. Boone var dog nød til at sælge jorden, for at kunne betale sin gæld, han havde opbygget mens han var i Kentucky. Boone fortsatte som pelsjæger mv. indtil han var først i 80’erne.

Daniel Boone døde den 26. september 1820 i Missouri.