Mens Samuel Colt arbejdede som sømand, fik han den gode ide, at udvikle en pistol med en drejende (revolverende) cylinder. Denne cylinder skulle indeholde flere skud, som skulle kunne affyres gennem samme pistolløb. Da han var tilbage i Amerika fortsatte han hans udvikling af pistolen, og i 1835 patenterede han sin 5-skuds revolver. Dette våben var revolutionerende idet det forvandlede den hidtil kendte enkeltskudspistol til et nyt og effektivt flerskudsvåben.
I 1836 etablerede Colt sit ”Patent Arms Manufacturing Company” i byen Paterson i New Jersey. Ved siden af produktionen af 5-skuds revolveren, lavede han også rifler og haglgeværer. Det var disse 5-skuds revolvere der blev leveret til the Texas Rangers, De brugte revolverne i kampen mod Comanche indianerne, som led store tab, da indianerne kun var vant til at kæmpe mod mænd, bevæbnet med enkeltskuds pistoler
På trods af revolverens store succes, gik salget langsomt og i 1842 blev han nød til at lukke sin fabrik. De følgende år arbejdede Colt på en detonator, der kunne udløse en undervandsbombe, med fjernkontrol. Han blev senere involveret i udviklingen af telegrafen og opfandt det første undersøiske telegraf kabel.
I 1847 udviklede Colt en 6-skuds Walker revolver. Den Mexikanske krig var i gang, og den amerikanske regering bestilte 1000 stk. af disse revolvere til brug i krigen. Det gav Colt råd til, at etablere en ny våbenfabrik i Hartford i Connecticut, og i 1855 havde han opbygget verdens største privatevåbenfabrik. Han fremstillede mange forskellige revolvere. Navy Colt modellen var en de modeller, son blev populære blandt revolvermænd som Wild Bill Hickok.
Under den amerikanske borgerkrig, solgte Colts fabrik omkring 200.000 revolvere og 100.000 rifler. Køberne var fra både Syd- og Nordstaterne.
Samuel Colt døde den 14. januar 1862. Hans kone Elizabeth Colt overtog ledelsen af firmaet, hvor der nu var ansat 1.500 medarbejdere.
Coltfabrikkens absolut mest populære revolver var Colt Peacemaker som blev fremstillet første gang i 1873.
|